Lars Kjædegaard

Jeg kan se, at min blog har temmelig mange besøgende i disse dage, og min statistik viser, at interessen samler sig om siden, hvor man kan downloade ‘Illinois’-musikken. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg kan se antallet af downloads, men jeg går ud fra at musikken spiller derude. Håber, I kan lide den! Skriv gerne en kommentar.

‘Lars Kjædegaard’s Orkester’ (LKO) er tæt på afslutningen af et langt kapitel. Siden 2000 har vi haft glæden af bassist og producer Kenneth Plons utrættelige indsats. Til sommer flytter han til Jylland - men ikke før, vi har indspillet endnu en cd med besætningen på billedet. (Det er Kenneth nr. to fra venstre)

Kenneth og jeg har lige lavet en demo-cd til de andre, så de har noget at øve til, inden vi går i studiet i Pinsen. (Pinsen er en lille by i Tyrol). Og her er et fif til andre, som spiller musik og godt kan lide at optage den, ganske som man i min ungdom indspillede musik på Tandberg-båndoptageren. Firmaet Rolands underfabrikat Edirol producerer en handy lille digital-recorder (R-09), som er på størrelse med en pakke cigaretter. Den har indbyggede mikrofoner, som optager i en forbløffende kvalitet. Det er en fantastisk tanke, at sådan en lille dims kan lagre musik i en kvalitet, som overgår selv finere båndoptagere og mikrofoner fra gamle dage. For eksempel kan du høre en af vores Edirol-optagelser på track 3 på ‘Illinois’. Det er en klezmermelodi, som vi indspillede med klarinet, tromme, mandocello og dobro direkte på den lille Edirol. Vi lavede fem eller syv udgaver, og en af dem endte på pladen, efter at Kenneth havde lagt bas på og bearbejdet lyden en anelse på computeren.

Det gode ved den form for indspilning er, at den er enkel. Men den stiller nogle krav. Man skal helst indspille i et rum med en god akustik. Man skal eksperimentere grundigt med de forskellige instrumenters afstand fra Edirol’en. Og endelig skal alle helst spille rigtigt - samtidig. Den form for indspilning har meget til fælles med måden, man brugte i gamle dage. Det giver en anden dynamik end på moderne multispor-indspilninger, hvor alt kan laves enkeltvis og laves om. Her skal alle ramme rigtigt samtidig, og det giver et godt resultat, når det lykkes. 

Der findes også andre digitaloptagere end Edirol - du kan se dem i tv-nyhederne, hvor journalisterne bruger dem til at optage interviews, fx. på Christiansborg. De fås fra knap 600 kr (!) og opad. Min Edirol koster knap 3000. Med denne teknologi er gode lydoptagelser kommet indenfor de flestes økonomiske rækkevidde. For femogtyve år siden var pladeindspilning meget dyr. Sådan er det ikke længere. Så held og lykke til andre musikfreaks derude - Edirol rules!

PS - du kan høre mange flere eksempler på Edirol-optagelser rundt omkring på ‘Illinois’. Alle de såkaldte real-lyde (gadestøj, stemmer i et hus, radio etc.) er optaget på Edirol.

 Min nye roman ‘Illinois’ udkom i torsdags. Og i Politiken skrev Bo Tao Michaëlis: “Lars Kjædegaards følsomme indvandrerroman er både enerverende underlig og ganske underholdende”. Hvilket også var meningen. Jeg kan komme i tanker om en del personer, som uden videre ville skrive under på, at det er en præcis karakteristik af undertegnede. ‘Lars? Jo, han har altid været enerverende underlig og ganske underholdende’. Og i Weekendavisen skrev Klaus Rothstein, at bogen ‘minder om en dårlig oversættelse’. Hvilket også var meningen, selv om Klaus Rothstein ikke rigtig kan se det.

Som nogen måske ved, har jeg skrevet mange bøger, som foregår i Helsingør og omegn. Det gør ‘Illinois’ ikke. Den foregår i Borgerkrigstidens Amerika, og derfor sniger der sig en lidt anden tone ind nogle steder. En vis stilistisk eksperimenteren, selv om det ikke føles sådan, når man sidder og skriver. Så bliver det bare sådan. 

Det at udgive en bog er en fantastisk proces - og ‘Anmeldernes Dom’ er højdepunktet - det klinger lidt af standret og skydning ved daggry, og når Klaus Rothstein er i det humør, så føles det også sådan. Det er altsammen en del af den pris, man betaler for ‘at stikke snuden frem’, som nogen af og til fortæller mig. ‘Hvis man stikker snuden frem’, siger de, ’så må man også finde sig i at få nogen over den’. Nok om det - ‘Illinois’ ligger og venter i velassorterede boglader, et frivilligt anliggende, og jeg håber, at folk der før har læst mine bøger vil læse denne også. 

Den medfølgende musik, som kan downloades fra denne hjemmeside, kræver lidt forklaring. Det er ikke meningen, at man nødvendigvis skal høre musikken samtidig med, at man læser bogen. Selv kan jeg ikke koncentrere mig om de to ting på én gang. Det er snarere meningen, at stemningen i bogen, personernes natur og deres indbyrdes forhold, kan fastholdes af læseren på et senere tidspunkt, når bogen er læst og lagt til siden. Der kommer musikken ind. Den bringer bogens univers til live. Takket være orkestret 

‘Lars Kjædegaards Orkester’ 2009

Som man kan se, er det en kvartet bestående af venlige mennesker, som smiler til kameraet i vores øvelokale. Fra venstre Hans Henrik Jørgensen, hvis dobro smukt og sprødt udsmykker soundtracket, Kenneth Plon, www.kennethplon.dk - som spiller bas og har produceret musikken, min bror Mads Kjædegaard, som er blevet musiker sent i livet, men netop af den grund er en fornem, minimalistisk perkussionist, Jens Abildgaard, som allerede i de tidlige spejderår også kunne spille ‘O When The Saints’ på klarinet, og som på soundtracket trækker læsset i Dave Tarras’ ‘A Gläzele Bronfn’ og Søs Rasmussen, som med sin harmonika er meget langt væk fra skippervals, men gør ‘I Wish I Could Cry’ til en sørgelig sang med en harmonika, som er alt andet end lystig.

Jeg håber, at I der læser bogen også bliver glade for musikken. Oprindelig ville vi gerne have lagt en rigtig cd ind i bogen, men det blev for dyrt og bøvlet. En roman læser man ikke forfra igen, når man er færdig. Ikke lige med det samme. Men en cd kan man sagtens høre mange gange. En cd giver ens hjem en anden puls i et stykke tid. Vi er i gang med at lave et flot cover til cd’en, og inden længe laver vi en ny underside, hvor man kan bestille et tilsendt eksemplar mod betaling. 

I de følgende dage vil jeg opdatere siden her, efterhånden som ‘Anmeldernes Dom’ eksekveres. Indtil da håber jeg, at nogle af jer vil føle jer fristet til at læse ‘Illinois’ og høre musikken helt uden skelen til, hvad andre måtte mene.