Min nye roman ‘Illinois’ udkom i torsdags. Og i Politiken skrev Bo Tao Michaëlis: “Lars Kjædegaards følsomme indvandrerroman er både enerverende underlig og ganske underholdende”. Hvilket også var meningen. Jeg kan komme i tanker om en del personer, som uden videre ville skrive under på, at det er en præcis karakteristik af undertegnede. ‘Lars? Jo, han har altid været enerverende underlig og ganske underholdende’. Og i Weekendavisen skrev Klaus Rothstein, at bogen ‘minder om en dårlig oversættelse’. Hvilket også var meningen, selv om Klaus Rothstein ikke rigtig kan se det.
Som nogen måske ved, har jeg skrevet mange bøger, som foregår i Helsingør og omegn. Det gør ‘Illinois’ ikke. Den foregår i Borgerkrigstidens Amerika, og derfor sniger der sig en lidt anden tone ind nogle steder. En vis stilistisk eksperimenteren, selv om det ikke føles sådan, når man sidder og skriver. Så bliver det bare sådan.
Det at udgive en bog er en fantastisk proces – og ‘Anmeldernes Dom’ er højdepunktet – det klinger lidt af standret og skydning ved daggry, og når Klaus Rothstein er i det humør, så føles det også sådan. Det er altsammen en del af den pris, man betaler for ‘at stikke snuden frem’, som nogen af og til fortæller mig. ‘Hvis man stikker snuden frem’, siger de, ‘så må man også finde sig i at få nogen over den’. Nok om det – ‘Illinois’ ligger og venter i velassorterede boglader, et frivilligt anliggende, og jeg håber, at folk der før har læst mine bøger vil læse denne også.
Den medfølgende musik, som kan downloades fra denne hjemmeside, kræver lidt forklaring. Det er ikke meningen, at man nødvendigvis skal høre musikken samtidig med, at man læser bogen. Selv kan jeg ikke koncentrere mig om de to ting på én gang. Det er snarere meningen, at stemningen i bogen, personernes natur og deres indbyrdes forhold, kan fastholdes af læseren på et senere tidspunkt, når bogen er læst og lagt til siden. Der kommer musikken ind. Den bringer bogens univers til live. Takket være orkestret
‘Lars Kjædegaards Orkester’ 2009
Som man kan se, er det en kvartet bestående af venlige mennesker, som smiler til kameraet i vores øvelokale. Fra venstre Hans Henrik Jørgensen, hvis dobro smukt og sprødt udsmykker soundtracket, Kenneth Plon, www.kennethplon.dk - som spiller bas og har produceret musikken, min bror Mads Kjædegaard, som er blevet musiker sent i livet, men netop af den grund er en fornem, minimalistisk perkussionist, Jens Abildgaard, som allerede i de tidlige spejderår også kunne spille ‘O When The Saints’ på klarinet, og som på soundtracket trækker læsset i Dave Tarras’ ‘A Gläzele Bronfn’ og Søs Rasmussen, som med sin harmonika er meget langt væk fra skippervals, men gør ‘I Wish I Could Cry’ til en sørgelig sang med en harmonika, som er alt andet end lystig.
Jeg håber, at I der læser bogen også bliver glade for musikken. Oprindelig ville vi gerne have lagt en rigtig cd ind i bogen, men det blev for dyrt og bøvlet. En roman læser man ikke forfra igen, når man er færdig. Ikke lige med det samme. Men en cd kan man sagtens høre mange gange. En cd giver ens hjem en anden puls i et stykke tid. Vi er i gang med at lave et flot cover til cd’en, og inden længe laver vi en ny underside, hvor man kan bestille et tilsendt eksemplar mod betaling.
I de følgende dage vil jeg opdatere siden her, efterhånden som ‘Anmeldernes Dom’ eksekveres. Indtil da håber jeg, at nogle af jer vil føle jer fristet til at læse ‘Illinois’ og høre musikken helt uden skelen til, hvad andre måtte mene.