Work in progress




img_1099

Lars Kjædegaards Orkester indspillede i sommer en ny cd med danske sange. Den er vi ved at mixe, og det bliver sandsynligvis en dobbelt-cd. Den ene er en traditionel studieindspilning. Den anden er et alternativt mix, som vores producer og bassist Kenneth Plon arbejder på. For nogle uger siden lavede jeg coveret. Jeg havde længe haft titlen ‘Når De Indfødte Vågner’ i hovedet. Somme tider får man en ide til en titel. Jeg vidste ikke rigtig, hvad titlen dækkede over, indtil jeg en dag sad ved spisebordet og tegnede med oliekridt. Det er en afslappende beskæftigelse, som ikke kræver ord. Jeg lavede tegningen, som ses her. Og det gik op for mig, at det var det billede, titlen dækkede. Da jeg var ung, betød ordet ‘indfødte’ nogen, som var indfødt et andet sted. Det kunne være afrikanere eller mennesker på en polynesisk ø. Det havde overtoner af noget primitivt – folk i bastskørter med knogler gennem næsen. Well, vi er også indfødte. Og når vi vågner, kan det se ud som på tegningen. Klokken er seks på vækkeuret. En ny dag venter. Jeg synes, det virker som et okay udgangspunkt for de otte sange på dansk. Her er et par af titlerne: ‘Ind Kommer Farmor’ (det er muligvis hitsinglen), ‘Ja Dyrene Ja’, ‘Nielsen Kunne Dårligt Gå’ & ‘Bob Dylan Blues # 1′. Som man kan se, er layoutet udformet til at ligne en gammel LP-plade lidt. Typografien er hjemmelavet og ikke i overensstemmelse med moderne regler for typografi. Det er okay. Det var måske ikke meningen. Men hvad er meningen? Man arbejder, man laver et eller andet, og på et tidspunkt ser det ud på en måde, som virker tilfredsstillende.

Jeg glæder mig til at se  ‘Når De Indfødte Vågner’ i færdigproduceret form.

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>