Anonymt særpræg

img_1419

Her er et højhus fra det vestlige Stockholm. Jeg har på mine ældre dage udviklet en trang til at fotografere totalt almindelige bygninger, når jeg er et sted i Europa. Jeg kan godt lide at se specielle steder, såsom middelalderbyen Toledo, som vi besøgte i foråret. Men dem fotograferer alle. Jeg har bemærket visse fællestræk i den svenske, tyske og spanske forstadsarkitektur, som adskiller sig væsentligt fra vores egen. Linierne er større, indtrykket tungere. I dette hus bor mange mennesker. Det ligger højt på en klippe i det kuperede terræn, som gør Stockholm så anderledes end fx. København. Man har ikke forsøgt at bygge et smukt hus, men et funktionelt tårn af en vis kvalitet. Dets væsentligste kvalitet er selvfølgelig beboernes udsigt - den må være formidabel. Jeg kan forestille mig, at der er en slags terrasse på taget tyve etager oppe. Der er noget uimodsigeligt ved den slags huse.

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>