
Lørdag bød på den årlige slagerfestival, som fik disse ord med på vejen af den svenske tabloidpresse, som skal roses for effektiv overskrifts-kunst. Tre ord siger det hele. På dansk ville denne overskrift være endnu kortere: Nedlæg lortet. Dette bramfri statement ville muligvis ikke være blevet trykt, hvis ikke Sveriges egen kandidat havde lidt et forsmædeligt nederlag i semifinalen. De svenske tabloid-spisesedler er gule. Det virker på en eller anden måde mere alarmerende end vore hjemlige hvide.