Facebook

Man kritiserer ikke ustraffet Facebook – hvilket selvfølgelig er den bedste grund til at gøre det. Bjørn H.J. skriver blandt andet, ‘uha uha da, så kom den indebrændte akademiker frem!!! Kom dog ind i kampen for helvede, eller slet din profil hvis du virkelig er så ordblind over for tidens massekommunikation!’ Vel talt, Bjørn! Men helt ærligt – min foregående post var jo ren provokation og en reaktion på nogle af de ting, som Facebook præsenterede for mig i dag. Målt i forhold til Facebook er det peanuts. Og med hensyn til at være indebrændt – lidt indebrændt er man vel altid. Det kan man også finde gode eksempler på på Facebook, og indebrændthed er der da ikke noget i vejen med – nogle af mine bedste venner er indebrændte. Jeg sletter ikke min profil at den grund. Facebook er et fascinerende og (for mig) skræmmende fænomen. Hvorfor skulle jeg ikke iagttage det? Og hvorfor skulle jeg ikke kommentere, hvad jeg ser, her på min blog? Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg aldrig få mails fra Bjørn. Det er godt for min blogstatistik. Og set fra en indebrændt akademikers synspunkt er det godt for demokratiet.