
‘Mener du det – ‘Havets helte??!!’ skriver Jørn B. Ja, de ved da gud jeg gør, Jørn. Én ting er den fremragende film med den irriterende Freddie Bartholomew, som spiller rigmandssønnen Harvey Cheyne, som falder over bord fra en Atlantdamper og forvandler sig fra forkælet og tyrannisk plageånd til en ung mand i løbet af de måneder, han må tilbringe på fiskerbankerne, hvor den portugisiske fisker Manuel (Spencer Tracy, som fik TO Oscars) tager sig så ualmindelig fint af den opdragelse, som drengen aldrig har fået. Det er Rasmus og Oscar om igen. Rudyard Kiplings roman har lidt af samme lethed som Lindgrens mere alvorlige bøger. Der er ikke noget fedt på dem. De er tilgængelig for alle, og så er de mesterligt komponeret. Se filmen, læs bogen – de er begge alle pengene værd.