Det er agurketid, men alligevel. Vi kender alle netavisernes populærstatistiske overraskelses-overskrifter, som får os til at sidde med tomme øjne og læse ting som, ‘Kvindelige rygere er lykkeligere’, ‘Hvaler kan lære at skrive’ eller ‘Pølser giver højere IQ’. Politikens netavis diverterer i dag med:
Folk, der står op, lever længere
Det er et udsagn, som har sin egen uimodsigelighed. Ja, folk, der står op, lever længere. Alene det faktum, at de står op, betyder, at de lever længere. De lever da i det mindste, til de ikke længere står op. Og hvem ved, måske får de også en halv times tids afslapning i fifaen, før Manden med Leen blidt banker på døren med sin knokkelhånd. Og jo, jo, jeg ved godt, at artiklen - som jeg ikke klikkede frem af lutter glæde over overskriften - indeholder velunderbyggede ord om, at vi, der henslæber dagen sammenpressede foran en computer har 13 % større risiko for at dø af tarmkræft, rygerlunger eller fedme end fx. tennistrænere. Når jeg ikke klikkede artiklen frem, skyldtes det magtesløsheden over, at jeg ikke i morgen kan vågne op som tennistræner og dermed have udsigt til at leve længere. Jeg er blandt dem med de 13 % højere risiko for etc. Sådan er det bare. Min mormor sagde somme tider: ‘Hvis jeg kan sidde, står jeg ikke op. Hvis jeg kan ligge, sidder jeg ikke.’ Men det var før netaviserne. Hun praktiserede dette ultraindlysende motto indtil den dag, hvor hun ikke længere havde noget valg og blev liggende, endeligt permanent, i sin favoritposition. I mindet om hende kunne Politikens netavis måske bringe overskriften:
Folk, der ligger ned, lever ikke længere
Dét ville mormor blive ked af at høre. Hun levede, til hun var over 90, og spørgsmålet melder sig, om ikke netop hendes evne til at lægge sig ned, når chancen bød sig, havde noget med det at gøre? Et andet spørgsmål presser sig også på: Ønsker vi/du at leve længere, hvis prisen er, at vi skal stå op i videst muligt omfang og føle dødsangstens organklaprende puls, hver gang vi sætter os med en kop mokka? Og et tredje spørgsmål: Netaviserne bugner også med tidninger om, hvordan sex forlænger livet. Jeg ved ikke med dig, men sex omfatter for mit eget vedkommende en betydelig liggen ned, og hvor er vi så henne? Ligger hemmeligheden bag et virkelig langt liv i stående sex? Det må da være en dobbeltwhopper, et styrtebad i endorfiner og levende, knaldsunde lægmuskler, hvis tilsyrede smerte sandelig nok skal minde os om, at den evige hvile ikke sådan er lige om hjørnet. Måske skulle vi skære igennem her:
Folk, der er døde, lever ikke længere
Og her hjælper selv ingen Chris McDonald, goddam it.