Polanski fri

De schweiziske myndigheder har besluttet ikke at udlevere filminstruktøren Roman Polanski til USA. Beslutningen er truffet, fordi man i Schweiz ikke kan udelukke, at udvisningsbegæringen fra USA er behæftet med fejl. Det lyder sandsynligt. Som en meget grundig dokumentarfilm for nylig viste, blev Polanski i slutningen af halvfjerdserne sigtet i en sag, som bedst kan betegnes som noget, der kunne være foregået i Det Vilde Vesten. Dommeren var ganske enkelt ikke rigtig klog – hvilket både anklager og forsvarer i de nye interviews var rørende enige om.

Jeg skal være den sidste til at slå på tromme for, at folk ikke skal straffes efter loven for forbrydelser. Men det kræver, at man på en overbevisende måde er i stand til at gennemføre en retssag. Og det var ikke tilfældet i denne sag, hvorfor Polanski flygtede til Frankrig.

Endelig kan man diskutere rimeligheden i at gå så målrettet efter en mand på 76 efter så mange år. At Polanski er en stor kunstner, har efter min mening intet med sagen at gøre. Men når både anklager, forsvarer og selv den pige, som Polanski forgreb sig på, i årevis har plæderet for, at sagen blev droppet, kan man kun hilse schweizernes beslutning velkommen.

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>