- for nu at bruge en dejlig sportsmetafor. Set fra min lægmands-stol var der ikke meget at råbe hurra for. En usædvanlig aggressiv og ucharmerende kamp. Død stemning, ingen elegance, kun råt spil og hårde tacklinger. Når spillet udvikler sig sådan, føles sejren underligt uvedkommende. Det ville have været mere underholdende, hvis de havde danset ballondans eller tævet hinanden med gummislanger - hvilket de så ud til at have lyst til. Det er lige før, man hellere ville se cykeltennis eller VM i OL fra Tour de Wimbledon.