Den engelske pianistinde Beryl Marriott døde den 30. juli. Det var Beryl og hendes mand Roger, som i 50′erne tog den unge Dave Swarbrick under deres vinger og satte ham i gang med at udvikle det, Beryl og Roger med rette så som et stort talent. Jeg traf Beryl i 1978, da jeg mødte Dave for første gang. Det var i Skagen, hvor Dave optrådte med sit akustiske band ‘Dave Swarbrick & Friends’. Et par år senere var jeg selv blevet en ‘friend’ og turnerede i England med gruppen. Vi boede og øvede hos Beryl og Roger. Beryl spillede traditionelle tunes, og hun gjorde det med en enorm autoritet og et sejt swing, hvadenten hun sad bag flygelet eller tog sin harmonika på. Som man kan se på billedet, var hun en formidabel kvinde. Hun kiggede tit på Dave og mig selv ligesom på billedet. Hun medvirkede på adskillige af Daves plader, og man kan høre hende på to numre på Dave’s nye ‘Raison d’Etre’. Det var Beryl, der holdt talen og overrakte medaljen, da Dave i 2002 fik The English Folk Song and Dance Society’s fornemste udmærkelse – The Gold Badge. Æret være hendes minde – musikken lever for evigt.