Ret tilfredsstillende at se sit produkt blæst op på store plakater på Københavns Hovedbanegård og også snart i Metroen. Et vink med en vognstang til togpassagerer om, hvad julegaven til familiens læseheste kunne være.
Sidder og retter nr. 3 til. Den hedder ‘Den Røde Labyrint’. Det er en historie om familiehemmeligheder. Jeg har haft store tekniske problemer, som jeg ikke ville ønske for nogen anden. Jeg havde skrevet de første 139 sider og tog til Spanien for at gøre den færdig. Skrev 100 sider til, og det kørte i olie. Om aftenen den ottende dag brød min elskede MacBook sammen. Det var et virkelig uhyggeligt øjeblik. Jeg ringede til min søn – hans computer virkede nemlig – og han kunne udpege en lokal Macforhandler i Gijon, hvor jeg befandt mig. Der stod jeg næste morgen ved åbningstid, men den flinke mand kunne ikke hjælpe mig. Så jeg tog hjem, indleverede harddisken hos et ekspertfirma, som efter en tid meddelte mig at nej, intet stod til at redde. I ventetiden skrev jeg resten af bogen færdig, og da dommen faldt, skrev jeg de midterste 100 sider om. Som en af mine venner i Gijon sagde, - Måske bliver det bedre anden gang. Han havde ret. Det blev bedre. Sådan gik den sensommer. You live and you learn. Moralen er: backup, backup, backup – også selv om du bruger Mac.
Gennemlæsningen af den færdige førsteversion af manuskriptet afslørede i øvrigt det kortest afviklede dødsfald, jeg nogen sinde har skrevet – fire linier. Jeg synes, det funker.