‘Danmark 2011. I køkkenet skændes Henry & Beatrice hjemmevant. Udenfor opruster oplevelsesøkonomien. Togpendlere virrer vantro med hovedet over infrastrukturens ekspresfart ned i tønden, mens skolebørn i Allerød fryder sig over en langvarig brandøvelse. Nielsen vakler hen ad Hovedgaden i den tro, at han skal dø. Hans følgesvend, Olsen, får ham på hospitalet, hvor intet unormalt kan konstateres trods højteknologiske forsøg og tryghedsgaranti. Kort efter solnedgang er fladskærmstropperne lejret foran apparatet, hvor billedet veksler mellem bagning af økologiske kokosmakroner og optagelser fra Osama bin Ladens villa. Alt ånder fred. Talløse millioner grise og kyllinger mishandles rutinemæssigt på det allervoldsomste, mens Henry & Beatrice bilægger stridighederne og begynder at spille rommy. En avis offentliggør to lister – ’Her finder du byens dårligste burger’ og ’Dem vil vi helst ikke være naboer med.’ Olsen besøger Nielsen på hospitalet og medbringer to cremelinser – det hjælper. Nielsen genvinder evnen til at vakle og besøger sin 142-årige mor på aktivitetscenteret, hvor hun danser zumba under påvirkning af en gerontologisk vidundercocktail af hård narko. I solen i døren sidder en kat. To ministre indrømmer at have afsluttet deres uddannelse og går under jorden. Der underskrives en historisk aftale, ingen ved om hvad, men ’historisk’ klinger malmfuldt. Dagsprisen på velfærd er 1143,50 kroner pr. påbegyndt minut, at vi ved det. 3F skifter logo. Børnene læser mere, mindre, dårligere og bedre end nogensinde i historien. Regeringen forbereder ’Optimismepakke 3’ med ekstravagante belønninger til middelklassefamilier, der holder slaver i kælderen. Danskheden tilføres midler. Trævaske og kvalitetsbrætspil hitter.’