Peter A.G.’s nye cd, ‘Det scene show’ viser en nestor i dansk sangskrivning i fineste form. En pragtfuld, gribende samling sange. Hør den! Køb den!
Huskede linierne fra Gnags’ ’10′eren’:
Far var altid bare så sur og trist
Han havde velsagtens sit at se til
Så en dag gik vi til fodbold sammen
Og om ikke han gav en Cecil?
Det er længe siden – men det er stadig lige så godt!
Anna Pepke, Sascha Pepke, David Pepke, Mads Kjædegaard og Kenneth Plon går sammen med mig på scenen i Toldkammeret på torsdag. Her er den officielle plakat – tak til Toldkammerets grafiker Lone Wengel Kristensen. Det er første gang, jeg optræder med ‘Stemmerne’, og det glæder jeg mig til. Jeg læser også lidt op af ‘Smukke Jan’ og snakker med Jesper Munch Nielsen om bogen. Velkommen til populærmusikalsk krimiaften – don’t you dare miss it!
Jeg ønsker alle en god påske! Og håber at se nogle af jer i Toldkammeret i Helsingør torsdag den 5. maj klokken 20 til release-party og koncert for ‘Smukke Jan’. ‘Stemmerne’ er ved at varme op!
Lars Ole Sauerberg skriver i Jyllandsposten under mellemrubrikken ‘Hævet over de fleste’: ‘ Det kunne lyde, som om der var tale om en af den slags krimier, som der i øjeblikket går tretten af på dusinet. Men Lars Kjædegaard kan noget helt særligt med både handling og sprog, som hæver den over de fleste andre. Man sidder med en dybt tilfredsstillet fornemmelse af, at her er der hverken et ord for meget eller et for lidt. Selv den flere sider lange redegørelse for gymnasieelevers virkelighedshåndtering, som denne anmelder ikke har set mere præcist redegjort for noget andet steds, føjer sig smukt i den dynamisk fremadskridende handling.
Han slutter sin fem-stjernede anmeldelse: ‘ Nu er Kjædegaard så tilbage i krimigenren, som han må siges at have absolut gehør for. Lad os bare få en serie med Hvid og Belling.’
Marie Louise Toksvig giver i Ekstrabladet fire stjerner og skriver blandt andet: ‘Kjædegaard mestrer både plot og spænding, men det er navnlig hans varme, tålmodige portrætter af mennesker og miljø, der griber. I modsætning til så mange krimiskrivere nøjes han ikke med at stille to-dimensionelle sætstykker og statister op om sin historie – han flytter ind i de mennesker, han skriver om med en empati og fingerspidsfornemmelse, der gør historien levende, konflikterne intense og opklaringen til mere end en prik til prik tegning.’
Bo Tao Michaëlis giver i Politiken tre stjerner og skriver blandt andet: ”Smukke Jan’ er et eksempel på Lars Kjædegaards fine force som fortæller af provinsliv i solskin og regnvejr, stille eksistenser skildret med mundret, empatisk og sørgmunter realisme.’
Jeg takker for de smukke ord og glæder mig over, at ‘Smukke Jan’ er blevet modtaget så godt.
Dave og jeg har lige spillet seks koncerter, de fem i Jylland, den første på Hammermøllen i Hellebæk. Der var godt med mennesker, og Dave fik gaver og fødselsdagssang flere gange. Jeg var rørt over den kærlighed, som strømmede os i møde alle vegne, og Dave kvitterede ved at tænde godt op for blusset, som det sømmer sig for ‘violinens Jimi Hendrix.’ Tusind tak til alle jer, som hjalp os og kom og lyttede. Vi kommer igen!
Dagen startede med, at jeg slog Politiken op for at se, om der skulle være en anmeldelse af ‘Smukke Jan’. I stedet grinede Dave til mig fra en fremragende fødselsdagsomtale skrevet af den altid præcise og vidende Torben Bille. Dave fylder 70 i dag, og jeg blev rørt over, at Bille ikke alene husker ham, men også gratulerede med så smukke ord. Det bliver Dave rigtig glad for.
Dave og jeg begynder vores turne på fredag aften i Hellebæk, kører videre til Halkær Kro ved Nibe lørdag (med en gæsteoptræden af mig på Krimimessen i Horsens kl. 13).
Her er koncerterne:
Fredag den 8: Hammermøllecafeen, Hellebæk
Lørdag den 9: Halkær Kro, Halkær v. Nibe
Søndag den 10: Wintercoat, Sabro
Mandag den 11: Con Amore, Hinnerup
Tirsdag den 12: Musikværket, Nykøbing M
Torsdag den 14: Fjordvang, Skyum
Tjek spillestedernes hjemmesider for detaljer.
Glæder mig til at se bekendte og nye ansigter!
Totalt udkørt efter at have givet interviews hele dagen … just kidding, har givet ét interview til Helsingør Dagblad, og det var hyggeligt – reporter Jesper Munch Nielsen har skrevet om alle mine bøger siden 1994, så efterhånden foregår det mest med nik, halve sætninger og indforståede vittigheder. Jesper er en af de interviewere, som har læst den bog, han interviewer én om, og det fremmer samtalen. Tak for det!
I eftermiddags købte jeg en dåsecola for at fejre dagen. Derefter gik jeg ind i den lokale boghandel for at se stablen af ‘Smukke Jan’er ligge på podiet. Jeg købte en limstift til 13 kroner for at ingen skulle tro, at jeg er smålig og kun kom ind for at se stablen af ‘Smukke Jan’er ligger på podiet.
Limstiften skulle jeg bruge til at klæbe en koncertplakat op, men det er en anden historie. Ingen danske anmeldelser i dag, men en solid og totalt positiv en i Flensborg Avis. First we take Manhattan, then we take Berlin, som skrevet står.
Evt. positive anmeldelser vil blive fyldigt citeret her på bloggen, med fremhævet kursiv.
En udgivelsesdag er altid halvt eksamen, halvt Tivolitur, halvt prøvesvar fra lægen og halvt et krampagtigt forsøg på at affinde sig med det kontroltab det er, når man offentliggør noget, som man ikke kan gøre noget ved. Fire halvdele.
Som Amin Jensen så rigtigt sagde, når han afsluttede ‘Hit med sangen’: - Håber I kunne lide det, for vi kan ikke lave det om.
Det synes jeg nu heller ikke, der er nogen grund til. Jeg er meget tilfreds med ‘Smukke Jan’, og jeg vil gerne sige tak til folkene på Rosinante, min entusiastiske redaktør Jacob Søndergaard, Hedi Mikkelsen, Laura Groth, Susanne Groth og Mette König, som alle har arbejdet supereffektivt og venligt for ‘Smukke Jan’. En helt speciel tak til Amanda Østergaard Egebo, som i sin egenskab af praktikant arbejdede lige så nidkært med manuskriptet som min gamle tysklærerinde i gymnasiet, Rigmor Højbjerg-Christensen, gjorde med mine tyske stile, og fik mig til at stramme op, skære tæt og dræbe darlings. Samt Leo Scherfig, som har lavet omslaget med en uhyggelig præcision og følelse for bogen, og Per Morten Abrahamsen, som har taget billedet af mig, som selv min mor synes er flot. Tusind tak – I er alle medskyldige!
Også en fiktiv tak til mine hovedpersoner, Anita Hvid og Thor Belling, som netop nu befinder sig på nye opgaver i den danske provins.
- Hvordan har du konstrueret dine efterforskere i ‘Smukke Jan’? spørger Ludvig K-O. Og han tilføjer, – Hvem er dine egne favorit-efterforskere? Tak til Ludvig. For at tage det sidste først: i bøgernes verden er min favoritstrømer nok James Lee Burkes helt Dave Robicheaux. Han er tørlagt alkoholiker, ekstremt retlinet og moralsk. Men han er godt udtænkt, for han er modstykket til Burkes galleri af skiftende Sydstatsbanditter, rednecks, nynazister, pædofile og seriemordere. Burkes romaner om Robicheaux er ekstreme, men de er også menneskelige. Robicheaux har en fortid som efterforsker i New Orleans, hvor hans makker var den ustyrlige Clete Purcel, som han stadig arbejder sammen med, specielt når der skal sparkes seriøst røv, hvilket der ofte skal på de kanter. Dem holder jeg meget af. Jeg kan også godt lide Karin Fossums Sejer & Skarre. De er ikke actionhelte. Derimod har de en dyb indsigt i menneskelig adfærd, og Karin Fossum tegner dem med få strøg op til mennesker, man virkelig kender og ønsker må sejre.
Blandt de mange tv-makkerpar kan jeg godt lide Morse & Lewis. De 35 film om de to er et storværk. Morse & Lewis rummer nogle modsætninger, som giver deres samspil dynamik. Morse er desillusioneret, melankolsk og fatalistisk, mens Lewis er en praktiker, som er god til at punktere Morses lidt patetiske sortsyn. Desuden er der ofte nogle ret gode klassesammenstød, når Morse højstemt anvender et latinsk citat, og Lewis ruller med øjnene. Det sker ret tit, at den gode Lewis formår at punktere sin chefs åndshovmod på en grinagtig og intelligent måde. Topunderholdning. I den senere tid har jeg også dyrket ‘The Wire’, som også har nogle rigtig gode makkerpar af den type, som man rent faktisk kan forestille sig i virkeligheden.
Da jeg opfandt Anita Hvid og Thor Belling, var jeg først og fremmest ude på at skabe to mennesker af kød og blod. Jeg har aldrig opfundet personer ud fra en formular. Jeg havde ingen specielle ønsker om at tildele dem arketypiske ‘detektivegenskaber’ – whiskyflaske i skuffe, nedslidt privatliv, hævntørst, dårlig barndom – eller hvad man nu kan finde på. Thor og Anita er for mig virkelige personer, professionelle mennesker. En af dem har en lille brist, jeg siger ikke hvad. De arbejder tæt sammen og er ofte alene. Det gav hurtigt nogle spændinger mellem dem, som jeg prøvede at løse op for … men generelt er de ikke ’tilrettelagt’ mere end så mange af mine øvrige personer. Jeg tænkte bare på dem, og så begyndte de at sige noget og opføre sig livagtigt.
Tak til Inger H., som har hæftet sig ved firmanavnet ‘Vestbyens Auto’ i den foregående post og skriver, - Det må betyde, at ‘Smukke Jan’ ikke foregår i Helsingør, går jeg ud fra? Det er rigtigt og skarpt set, Inger, selv om jeg godt kunne have fundet på at lave en pendant til ‘Vestbyens Auto’ i en Helsingør-roman. De helsingoranske automobilforhandlere er rent faktisk placeret vest for byen, så det kunne have fungeret. Men i Helsingør ville den aldrig hedde ‘Vestbyens Auto’. I Helsingør bruger vi ikke betegnelser som ‘Midtbyen’, ‘Vestbyen’ etc. Det tætteste vi kan komme er en gammel malet reklame på et hus på Esrumvej, hvor der står ‘Villabyens Kolonial.’ Men det er næsten udvisket, og ingen taler længere om ‘Villabyen.’
Før jeg begyndte på ‘Smukke Jan’, var jeg klar over, at den ikke skulle foregå i Helsingør. Ikke at jeg er træt af byen, men jeg havde en fornemmelse af, at mine tidligere krimier fra Helsingør ville lure i baggrunden og gøre mine skildringer af bogens miljø mere rutinepræget. Og da ‘Smukke Jan’ som tidligere nævnt er en meget udplottet roman, var jeg (og forhåbentlig også læserne) bedre tjent med, at jeg opfandt en ny by. Min bror Mads navngav den ‘Egstrup’. Egstrup er fri fantasi, men den rummer mange af den danske provins’ elementer. Det er en by med ca. 30.000 indbyggere. Den ligger i en lavning omgivet af bevoksede bakker. Byens nordvestlige og nordlige kvarterer er der, hvor byens ‘pæne’ borgere bor. Nogle i nye parcelhuse, andre i renoverede hjem på fredelige veje med navne som ‘Fyrrebakken.’ Selve Midtbyen er af ældre dato. Der er et gammeldags stormagasin med navnet ‘Vesterbergs Magasin’. Det er også her, politistationen ligger. Nede bag hovedstrøget ligger et lidt forsømt boligområde af ældre dato, blandt andet en bolsjegrøn bungalow med høj kælder, som indgår i ‘Smukke Jan.’ Mere siger jeg ikke om det.
‘Vestbyens Auto A/S’ findes i … ja, Vestbyen, som er Egstrups industrikvarter. Der er et ‘Tæppeland’, en ‘Jysk’ og en af Føtex’ ferskvarecentraler. Og mere siger jeg ikke om dét.
Jeg håber, at læserne kan se Egstrup for sig lige så tydeligt som jeg. Ellers er der jo ikke andet for end at læse ‘Smukke Jan’ …
